tirsdag, juni 29, 2010

Karoline og Metha


Karoline har en slyngveninde: Det er Metha, som hun har kendt siden hun var tre uger gammel. De to har gået i vuggestue og børnehave sammen og har tilbragt utallige timer på Skolemarken.

De to finder på mange sjove ting, de kan lave. F.eks. at de ville sove sammen, så det blev selvfølgelig gennemført.

Eneste problem: hvordan skal man falde i søvn, når der er SÅ meget at snakke om? Løsning: mor måtte læse en keeeeedelig og lang historie om Tante Brun, Grøn og Lilla indtil begge piger overgav sig.

Metha og Karoline har også været sammen til deres første børnefødselsdage hos vennerne i børnehaven. Fødselsdagene er noget man glæder sig meget til, og man sover endda med invitationen om natten. Endnu bedre bliver det, hvis man bliver kørt derhen i vores nye cykeltaxi



Desværre skal Metha snart flytte i et nyt hus langt væk, og selvom det er lidt svært at forstå, at man ikke længere skal lege sammen hver dag, så snakker de to piger allerede om, hvad de skal lege i Methas nye værelse. Og at de skal i Cirkus Summarum sammen. Og sende tegninger til hinanden. Og besøge hinanden. For veninder er man jo altid!


Ingen kommentarer: