Sæsonstart i kolonihaven

Endelig er det forår! Vi fik taget ordentlig fat på sæsonen i år og fik fyldt en hel trailer med grene , alt mulig skrammel fra skuret og et sprængt toilet, der ikke klarede de minus 20 grader, vi havde i vinter.
Nu skal der ryddes op og gøres klar, så vi kan rykke ind i midten af maj
I baggrunden ser vi Afred, der spiser en "bladtis" med største fornøjelse. Han beder også gerne om en "krellemad" (makrelmad), "bolle netaj" (bolle med smør) eller "gullehuller" (gulerødder) og lukker altid en bog med ordene "Tuttilale!" Han er ellers rigtig god til at fortælle, og hver dag bliver han bedre og bedre. Vi håber dog at nogle af de sjove udtryk hænger ved lidt endnu. Karoline hedder stadig "Kille" - det har han helt selv fundet på.



