fredag, marts 26, 2010

Karoline har været på hospitalet

Den sidste uge har været meget indholdsrig for Karoline og rigtig hård for hendes forældre. I søndags opdagede Jakob en bule på Karolines hals. Vi tænkte, at vi hellere måtte få den undersøgt, så Karoline og far tog til vagtlægen. I stedet for at få en recept og komme hjem til aftensmad, blev de sendt videre til Skejby Sygehus for flere undersøgelser. Det var selvfølgelig lidt en chok for mor og far, men Karoline syntes det var spændende. Hun fik en is, blev målt og vejet, fik halsen scannet og fik taget en masse blodprøver (med trylleplaster, så hun ikke kunne mærke noget). Det blev besluttet, at Karoline og far skulle overnatte, og kl 0.30 kunne de endelig komme i seng. Dagen efter tog mor og Alfred ud på børneafdelingen på besøg, og vi fik at vide, at Karoline skulle have medicin i drop morgen, middag og aften, fordi det var en infektion, hun havde i halsen. De vidste ikke præcis hvad, men heldigvis måtte vi gerne sove hjemme, selvom Karoline ikke var udskrevet. Vi har derfor tilbragt rigtig, rigtig mange timer på hospitalet, men igår blev Karoline udskrevet og skal nu have medicin hjemme de næste fem dage.


Karoline har mest været påvirket af, at hun ikke har fået sovet nok om natten, fordi vi har været på hospitalet om aftenen og igen tidligt om morgenen, men ellers har hun ikke virket syg. Hospitalet var et spændende sted med masser af legetøj, risengrød hver eneste dag og søde sygeplejersker, som syntes, at Karoline klarede det hele så flot! De var også imponerede over, at Karoline kunne synge Poker face af Lady Gaga og et medley fra Sound og Music. Nu er vi hjemme, og det er rigtig dejligt. Nu skal vi bare slappe af og hygge os i påskeferien. Hvis nogen har lyst til at mødes og lege eller komme på besøg, skal I endelig sige til. Karoline savner sine venner fra børnehaven og var glad for at få besøg af sin veninde Metha igår. Henslængt i sofaen fik Karoline da også spurgt, om ikke Metha havde savnet hende. Og det havde Metha.


6 kommentarer:

Farfar sagde ...

Sikke nu noget! Det er godt at hun er sej, den bette!

Men har man stadig ikke fundet ud af, hvad det er kommet af?

Agnethe sagde ...

det er nok en streptokokinfektion, der har opført sig lidt usædvanligt, men det vigtigste er, at medicinen virker, så jeg tror ikke, der bliver mere detektivarbejde

Mormor sagde ...

Hold da op en forskrækkelse. Godt at alt gik godt, og at Karoline har fået en positiv oplevelse af et sygehusophold

Anonym sagde ...

Skal vi ikke snart have nogle forårsbilleder uden sygdom ?
Knus INGE

Anonym sagde ...

Skal vi ikke snart have nogle forårsbilleder uden sygdom ?
Knus INGE

Anonym sagde ...

Skal vi ikke snart have nogle forårsbilleder uden sygdom ?
Knus INGE