tirsdag, marts 25, 2008

Påskeferie i København



I påsken pakkede mor, far og Karoline en stor og en lille kuffert og rejste med toget til København.


Vi har desværre ikke så mange billeder fra turen, men det var en dejlig ferie. Vi havde lejet en lejlighed på Vesterbro og hovedformålet med turen var at se to søde babyer og deres familier.

Her er Viggo. Han sov mageligt i sin bjørnedragt og vågnede kun for at spise lidt.

Her er Viggo vågen og lidt skeptisk

Karoline var glad for nyt legetøj (og for sutten). Hun legede endda lidt med babylegetøjet på stativ. Det er vist over et år siden, hun sidst har ligget på sådan et aktivitetstæppe.




Der var ingen tvivl om, at Karoline nød at være på tur. Og det var heller ikke noget problem at falde i søvn i en fremmed seng. Her sover hun i den seng, hvor mor og far egentlig skulle ligge.

Da vi var på besøg hos Jonas og Anna, fik Karoline lov at sove i Viggos røde tremmeseng. Imens så vi X Factor (og stemte Martin), og Viggo vågnede op til fest. Vi havde os en god snak!

Den sidste dag i København brugte vi på at spise brunch og gå en lang tur, mens Karoline sov til middag. Turen i toget gik over al forventning. Karoline læste bøger og snakkede med "Lala" - det navn har Karoline selv fundet på, fordi netop denne bamse plejer at synge og danse, når den leger med Karoline. Efter ferien har bamsen også været en baby og er blevet lagt til at sove i dukkevognen.


Nej, selvom sutten kender sin plads, så er Karoline ingen baby mere!