onsdag, december 05, 2007

Decemberstemning på bloggen

Dette er genbrug!

Vi har endnu ikke fået et juletræ til den nye lejlighed. Vi har heller ikke taget nye billeder af Karoline.
Men årets bedste måned er i fuld gang, og julen er ikke engang kommet til bloggen endnu. Og det må vi gøre noget ved!


Allerede 1. november spurgte Jakob, om vi ikke snart skulle pynte til jul. Det er ingen hemmelighed, at vi er glade for julen her i familien. Men vi fejrer jo også to fødselsdage, en dåbsdag og en bryllupsdag i denne måned.


Sidste år på denne tid boede vi i samme gade, men i en mindre lejlighed. Som I ser, passede Karoline fint i badespanden, men nu har hun fået et lidt større basin.

En ting vi især husker fra sidste jul, var det sølle juletræ, der var et overdådigt pyntet midtpunkt for julefesten. Inge, Bethina og Heidi måtte virkelig være kreative for at få al pynten til at hænge på de tynde grene. Men træet satte nok pris på anstrengelserne!

En anden ting vi husker, var en meget vågen Karoline i de sene timer. Hun holdt gerne fest og poserede for kameraet.

Nu sover hun sødt i sin seng kl 19 og står op kl 8. Det bliver spændende at se, hvor længe det mønster fortsætter.

Blogged with Flock